Udgivet den

Fodboldrejser med bus

KARKON arrangerer ture til landskampe i Parken, tysk fodbold og visse andre specialsyede ture efter kundens ønske.

Vi tilstræber sammenhængende pladser til samme bestilling både i bussen og til kampen. Er dette umuligt, drøftes mulighederne med kunden. Det finder vi mest fair, og vi går op i god service. Der går altså lidt af den samlede oplevelse, hvis vennerne skal sidde tilfældigt rundt omkring på stadion.

Vi er ikke altid billigst, men der er styr på tingene, og vi har samvittigheden i orden. Det tager tid at samle alle tråde og tilbyde et godt produkt med god service.

Landskampe i Parken

Det danske Landsholds popularitet svinger meget, og det samme gør interessen for kampene i Parken. Tiderne har ændret sig meget, siden vi i 90’erne kunne have 20-25 busser afsted til kampene, men vi vil til enhver tid støtte den danske fankultur på vores egen, uafhængige måde – uformelle ture, hvor priserne er fair og stemningen er i top.

Typisk arrangerer vi transport inkl. kampbillet til en samlet pris, men har du selv kampbilletten, kan du altid købe bustransport t/r hos os og rejse sammen med andre fans.

Ikke alt i livet handler om penge, eksklusive aftaler og dyre VIP-loger, og vi vil altid gøre vores bedste for at give dig/jer en fantastisk oplevelse både før, under og efter kampen.

Tysk fodbold – Volksparkstadion i Hamburg

Det er den korte afstand, den tyske logistik og den helt fantastiske stemning på Nordtysklands største stadion, der trækker. Hamburger SV er en traditionsklub med en enorm fanskare, og der er altid 45.000 – 57.000 tilskuere til kampene.
Vi holder pause med grænsehandel ved Fleggaard på ud- eller hjemturen.

Volksparkstadion tiltrækker både mænd, kvinder og familier i alle aldre, og at opleve HSV på hjemmebane er en helt anden oplevelse end at sidde sammen med 4.500 tilskuere på et Superliga-stadion i Danmark.
Fodboldture til Hamburg arrangeres med eller uden hotelovernatning i det centrale Hamburg.

Stemningsvideo 1 fra Volksparkstadion
Stemningsvideo 2 fra Volksparkstadion
Stemningsvideo 3 fra Volksparkstadion

Om vi arrangerer en endagstur eller en tur med overnatning afhænger oftest af kamptidspunktet, men vores primære fokus er: Skal man have den rette oplevelse med sig hjem, bør man have tid til at nyde fansenes opvarmning og stemningen forud for kampene.

Ture med hotel:
Vi sørger for indkvartering på et prisvenligt, centralt hotel, hvor gæsterne ikke kommer til at kede sig. Indkvartering i dobbeltværelser (enkeltværelse mod tillæg) m/ eget bad/toilet samt morgenmad inkluderet i prisen.

Lokalderby d. 30/9 2018: Hamburger SV – FC St. Pauli

Grupperejser og foreningsture

Til de fleste kampe er det muligt at arrangere foreningsture, og blandt vore gæster har vi flere personaleforeninger, der tilbyder især fodboldture til deres medlemmer. Er man tidligt ude, er mulighederne flest.

Hver enkelt bus skræddersys til det pågældende selskab. Der er af naturlige årsager stor forskel på, om vi kører med U11-spillere og forældre/søskende, eller om det er voksne hardcore fans med hang til en bette øl undervejs.

Kontakt os uforpligtende vedr. sportsrejser
Webshoppens forside
Handelsbetingelser

Udgivet den

Et kig på Viagogo og markedet for videresalg af eventbilletter

Det er naturligvis altid sikrest at købe sine eventbilletter hos den autoriserede billetformidler, men hvad nu, hvis du af en eller anden årsag alligevel begiver dig ud i køb på det private marked? Hvad er op og ned? Vi tager et uafhængigt kig på Viagogo, verdens største markedsplads for handel med eventbilletter.

Der er altid en risiko ved at købe billetter af privatpersoner på diverse markedssider – uanset om det er internationale Viagogo, Facebook, Den Blå Avis, Gul & Gratis eller andre danske/internationale sider. Man kan stole på flertallet, men enkelte mennesker lader sig lokke af udsigten til nem indtjening. Sådan er det overalt i verden.

Dansk lovgivning forbyder videresalg af billetter til overpris – man skal holde sig til pålydende pris. Ordlyden i lovgivningen finder du her:
Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer (RETSINFORMATION.DK)

Hvad er Viagogo?

Viagogo er en markedsplads, hvor der handles millioner af eventbilletter hvert år mellem en sælger og en køber. Viagogo sørger for at have styr på sælgers og købers oplysninger, og selve systemet/softwaren er enormt pålideligt.

Viagogo har en garantiordning, der skal sikre, at køber får brugbare billetter, og hvis billetten ikke er valid, får sælger ikke sine penge af Viagogo. Køber har nemlig nogle få dage efter eventens afholdelse til at indgive klage over en ugyldig indgangsbillet, og sælger bliver først betalt ca. 5 dage efter eventens afholdelse – indtil da ligger købers betaling hos Viagogo.

Overdragelsen af en eventbillet foregår enten via “instant download” af billetfilen eller via verdensomspændende kurérforsendelse af ‘fysiske’ billetter. Kurérforsendelsen forestås af UPS og er inkluderet i den samlede pris.

Er Viagogo ulovligt?

Nej – Viagogo er blot en markedsplads, der lever af den provision, der tjenes ved hver eneste handel. Viagogo er med mellemrum i myndighedernes søgelys ift. at overholde lovgivningen i de enkelte lande, men det gør ikke Viagogo ulovligt.

Den generelle kritik af Viagogo er f.eks., at de bidrager til opskruede billetpriser, at de inden et officielt billetsalg sælger endnu ikke frigivne billetter (fordi de ved, billetterne kommer), at de ikke angiver varens oprindelige pris, eller at de ikke vil samarbejde med de kunstnere (Arctic Monkeys og Ed Sheeran), der forsøger at dæmme op for billethajernes videresalg af billetter. Viagogo trækkes jævnligt med retssager, og senest (november 2018) blev de ved en retssag pålagt at ændre og forbedre deres vilkår vedr. forbrugerbeskyttelse.

Viagogo som markedsplatform på det frie marked er generelt ikke et ulovligt foretagende, men det er en pengemaskine med mere fokus på indtjening end forbrugerens rettigheder. Viagogo fungerer dog upåklageligt rent teknisk, og platformen er enormt nem at anvende. I langt de fleste tilfælde kan man som køber forvente, at man modtager, hvad man har betalt for. Risikoen for snyd er langt mindre i dag, end det var tilfældet i Viagogos yngre år.

Det ulovlige i Danmark er billetsælgerens forsøg på at opnå en fortjeneste på videresalget – uanset om det er gennem Viagogo, Facebook eller DBA.

Viagogos negative sider

En udfordring hos Viagogo er, at de er enormt ufleksible og ofte er svære at komme i kontakt med. Man skal typisk bruge en standard formular, som de så besvarer. Laver du det mindste fejltrin vedr. køb/salg/kontakt, eller mister du den købte billet, er der ingen hjælp at hente.

En anden udfordring ligger i, at hos Viagogo er brugerens identitet ikke synlig over for modparten, inden man handler. Køber har ikke mulighed for at tjekke modpartens intentioner med et telefonopkald eller andet. Da Viagogos indtjening ligger i provisionen, har man naturligvis ingen interesse i at åbne identiteterne og dermed give køber/sælger mulighed for at handle uden om systemet.

Det betyder desværre også, at det er stort set umuligt for udenforstående at anmelde en sælgers forsøg på at bryde loven. Samtidig har Viagogo heller ikke interesse i at stoppe en handel til skyhøj pris – deres provision er en procentdel af salgsprisen.

I forhold til ovenstående er der i slutningen af 2018 for alvor kommet juridisk pres på Viagogo, og de må nødvendigvis forbedre gennemskueligheden markant i starten af 2019. Avisen The Guardian har lavet et overblik.

Viagogos provision

Den store ulempe ved Viagogo (ud over den manglende kontakt mellem parterne) er netop den enormt høje provision. Giver man f.eks. 300 kr. alene i provision pr. billet, er der altså andre måder at bruge sine penge mere fornuftigt på. Ganske vist er kurérforsendelsen ved køb af fysiske billetter inkluderet i provisionen, men det er stadig en pengemaskine, og det er dig, der står for skud.

Sælgers pris kan være sat drastisk ned kort før en given event, men næsten uanset hvordan man vender og drejer det, er køb på Viagogo et dyrt bekendtskab.

På et tidspunkt skal den rette koncertbillet nok dukke op andetsteds med bedre muligheder for at kunne tage bestik af sælger og købe til en fornuftig pris. Den officielle udbyder har ofte oprettet ventelister, man kan tilmelde sig, og nogle gange frigives et lille antal tilbageholdte billetter kort før koncertdagen.

Her hos KARKON har vi tit mulighed for at tilbyde koncertbilletten for pålydende pris som tilkøb til bustransporten, hvis man er tidligt nok ude. Ordnede forhold, gennemskuelige priser og mulighed for at komme i kontakt er altid at foretrække.

Viagogos ry i Danmark

Viagogo er meget udskældt i Danmark, mens de i andre lande efterhånden kendes som en pålidelig og velfungerende platform til handel med eventbilletter. Man kan således undre sig over, hvorfor deres ry er så dårligt i Danmark? Bliver alle danskere rent faktisk snydt, mens man ikke bliver snydt i Tyskland eller Frankrig? Kan man blive verdens største markedsplads for eventbilletter, hvis risikoen for at blive snydt rent faktisk ER så stor?

Verdens største billetudbyder/eventarrangør Ticketmaster / LiveNation arbejder hårdt på at advare imod det sekundære marked, og de er naturligvis en magtfuld deltager i spillet om verdensherredømmet.

Officielt handler det om at være på forbrugerens side og have et pålideligt produkt. Hele videresalgsmarkedet er desuden en kæmpe belastning for de autoriserede udbydere. Uofficielt handler det om markedsandele, magt, indtjening, markedsføring og kølig konkurrencementalitet, men dette er en historie for sig.

Er din privat-købte billet gyldig?

Du køber en koncertbillet på det private marked, og du bliver bagefter usikker på, om billetten er gyldig. Så ringer du måske til den officielle udbyder for at få svar. Udbyderen kan kun svare på, om stregkoden på tidspunktet for din henvendelse er gyldig, og det er den som regel.

Udbyderen har ikke en jordisk chance for at vide, om en given e-ticket (PDF-fil) f.eks. er videresolgt til flere forskellige personer. Særligt Ticketmaster og LiveNation Danmark bruger oceaner af ressourcer på dette hver eneste dag uden at få andet end irritation ud af det – og de kan ikke hjælpe dig.

Et råd herfra kan være:
Tænk over, om din usikkerhed bunder i advarselskampagner, panik, egen uforsigtighed eller en almindelig sund skepsis? Brug din sunde fornuft.

LINKS til eksterne artikler vedr. billethajer og videresalg:

Viagogo: Who runs it and who owns it? (THE GUARDIAN)
Viagogo – fakta og links til retssager (WIKIPEDIA)
Læs mere om at undgå billethajer her (artikel fra TÆNK)
Kampen mod billethajer – forbrugerrådet Tænk er gået i alliance med bl.a. Ticketmaster / LiveNation (GAFFA)
Ticketmaster afsløret i billet-svindel – tildeler billetter til billethajer uden om det officielle salg (GAFFA)
Ticketmaster sagsøges efter systematisk snyd (GAFFA)
Ticketmaster to close resale sites (BBC)
Billetlugens råd om at undgå billethajer (BILLETLUGEN.DK)
Lov om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer (RETSINFORMATION.DK)

KARKON links:

Om vores koncertbusser
Hvorfor tage med KARKON til koncert?
Webshoppens forside
Handelsbetingelser

Udgivet den

Prissammenligning – KARKON, tog eller fjernbus?

Det er ikke dyrt at købe bustransporten hos KARKON for at komme tur/retur til en koncert i Royal Arena – husk blot at bruge det rette sammenligningsgrundlag, inden du træffer dit valg. God service koster tid at tilbyde, og derfor koster det også lidt penge at købe.

Er det så pengene værd? Brug lidt tid på at tænke over nedenstående. Lad os som eksempel tage udgangspunkt i en koncert lørdag aften i Royal Arena.

Med tog til Royal Arena

Aalborg-København lørdag formiddag koster normalt 290 kr. pr. person. Muligheden for at købe Orange billetter er begrænset om lørdagen – det er eftertragtede afgange, som alle andre også ønsker at købe.
København-Aalborg efter koncerten: Der går et tog fra Kbh. kl. 00:36, og det vil man (oftest) godt kunne nå. Denne afgang på en lørdag aften er eftertragtet, og normalprisen er hele 876 kr. pr. person. Denne afgang finder man næppe Orange billetter til.

Rejsens pris med tog og metro (2018-priser for voksne over 16 år):
Aalborg-København: kr. 290,-
København-Aalborg: kr. 876,- (eftertragtet afgang kl. 00:36)
Metro fra banegården til arenaen: kr. 24,-
Metro fra arenaen til banegården: kr. 24,-
Samlet pris: kr. 1.214,- pr. person
Andre dage kan være billigere, men den samlede normalpris ender typisk på 900-1.200 kr.

Vil du hellere have en billig Orange billet på et mindre passende afgangstidspunkt, skal du huske at indregne prisen for en overnatning i København samt prisen for offentlig transport og de ekstra måltider, du skal købe 😉

Rejsens pris med KARKON:
Aalborg-Royal Arena t/r: kr. 595,-
Afgang fra Aalborg om morgenen, hjemkørsel efter koncerten.
Hjemkomst i Aalborg ca. kl. 06.00 – samme tid som toget.

Vilkår med tog:
Du rejser sammen med mange forskellige mennesker med vidt forskellige gøremål.
Du skal altid have dine ting på dig hele dagen.
Du må ikke tage bagage, tasker og lign. med ind i arenaen.
Du skal bestille rette togtider og stå i metro-køer sammen med alle andre, der også skal til koncert. Forvent længere rejsetider før og efter en koncert.
Du kan ikke ringe til DSB og sige: Koncerten var sent færdig, og vi bliver lidt forsinkede – venter I lige med at køre?
Går noget galt (forsinkelser eller lign.), står du selv med problemet.

Vilkår med KARKON:
Du rejser sammen med en masse andre fans, der er med på at varme op til koncerten i bussen. Således får du en bedre musikoplevelse gennem hele dagen.
Du beholder dit sæde i bussen hele dagen.
Du kan efterlade dine ting i bussen – f.eks. pude og tæppe til hjemturen om natten.
Bussen er åben lige inden koncerten, så du ikke skal tænke på garderobe i arenaen.
Du går direkte ud i bussen efter koncerten – vi kører, når alle er tilbage i bussen.
Der er en rejseleder med på turen, så du kan altid komme i kontakt med KARKON, hvis der er brug for det.
Går noget galt (forsinkelser eller lign.), løser vi problemet sammen.

Med andre ord:
Det er både nemmere, mere sikkert og oftest billigere at købe rejsen hos KARKON.

Hvad så med Flixbus eller andre fjernbusser?

Tyske Flixbus har billige fjernbusser fra f.eks. Nordjylland til København. Prisen pr. tur er normalt 189 kr., så den samlede pris for at rejse med Flixbus er 378 kr. Dertil lægges 48 kr. for metro t/r til arenaen, og man ender på 426 kr.
Flixbus’ afgange passer fint med, man kan ankomme i København om eftermiddagen på koncertdagen, MEN man kan ikke komme hjem igen om natten. Så skal man købe overnatning og ekstra måltider i København og vente med hjemrejsen til dagen efter. Vil du bruge dine penge og søndagen på dét?

For turen med Flixbus gælder de samme forhold, som når du rejser med DSB – du mangler det nemme og overskuelige i den løsning, KARKONs koncertbus giver dig.

Nogle koncertgængere ringer til os og spørger, om de blot kan købe hjemtransporten, fordi de har købt billig bustransport med Flixbus til København og ikke har andre muligheder end KARKON for at komme hjem efter koncerten. Dette kan betegnes som ‘et selvmål’, for sædet skal jo stå tomt på udturen for at være ledigt til kunden på hjemturen – derfor koster transporten det samme, om du skal med vores bus én eller begge veje. Dette er dyrere i den sidste ende 😉

Kort sagt…

KARKON tilbyder dig en skræddersyet, koncert-tilpasset og prismæssigt absolut fair løsning, hvor information, planlægning og afvikling er i orden, hvor ruterne tilrettelægges bedst muligt ift. kunderne på hver enkelt tur, og hvor du rejser sammen med andre ligesindede med samme formål. Som gæst på turen møder du op med godt humør og lyst til at bruge din dag sammen med andre, og til gengæld tilbyder vi højt til loftet og frihed under ansvar.

Billigst er ikke altid billigst, hurtigst er ikke altid nemmest og sjovest – men god service til en god pris er lig… rigtig god service! 🙂

Læs lidt mere om, hvad KARKONs koncertbusser tilbyder

– Common transport unites the live concert audience –
Udgivet den

Officiel billetudbyder eller billethaj?

Er KARKON officiel forhandler af koncertbilletter eller billethaj?

Nej, ingen af delene.

Officiel/autoriseret formidler af koncertbilletter er f.eks. Billetlugen, Ticketmaster, Billetten og Billetto m.fl., hvor koncertarrangøren og kunstnerens management udbyder billetter til salg.

Billethajer er de personer, der køber en koncertbillet udelukkende for at videresælge den til dig for en langt højere pris, når du bliver grebet af panik. Billetterne sættes typisk til salg på markedspladser som Viagogo, Stubhub, EatMyTickets, Onlineticketshop m.fl. Således indkasserer billethajen sorte penge på at sælge dig en billet, fordi vedkommende var hurtigere end dig, da billetterne kom i salg. Dette er ulovligt ifølge dansk lovgivning – man må ikke købe en koncertbillet med henblik på at videresælge med fortjeneste.

KARKON sælger bustransport med rette stemning til et specifik begivenhed, og det er dét, vi skal tjene penge på. Koncertbilletter kan ofte tilkøbes for pålydende pris, men selvfølgelig ønsker vi primært at yde denne service for vores kunder – dem, der køber bustransport. Skulle vi bruge vores tid på blot at videresælge koncertbilletter for pålydende pris uden at tjene på en tilhørende transport eller anden for arrangementet vedkommende service, havde vi en dårlig forretning.

Derfor hænger evt. tilkøb af koncertbillet sammen med bustransporten hos os. Du køber transporten t/r til koncerten og får ofte mulighed for at tilkøbe koncertbilletten. Til gengæld slipper du for at betale et vanvittigt beløb for at erhverve koncertbilletten hos Viagogo, Stubhub, Onlineticketshop, Festicket eller andre markedspladser, hvor billethajerne holder til.

Et eksempel: Depeche Modes afslutningskoncert i Berlin på Global Spirit-touren i 2018 blev udsolgt på rekordtid hos Ticketmaster i Tyskland. Koncertbillettens oprindelige pris var kr. 725 kr. plus forsendelse til Danmark. Efterfølgende kostede koncertbilletterne hele 1.900 – 2.500 kr. på markedspladser som Viagogo og Stubhub. Hos Karkon kostede hele pakken inkl. bustransport, hotel, morgenmad, rejseleder og koncertbillet kr. 2.295,-/person.

KARKONs produkt er selve bustransporten til den store event

Rigtig mange kunder ved, vi altid har etik og samvittighed i orden. Hos Karkon får du en fair behandling, og vi forventer gensidig respekt i forholdet til kunden. Det er samtidig nemt at købe koncertbus t/r og billet samlet i én arbejdsgang – og man lader Karkon stå for både billetgaranti, transport og opvarmning undervejs til koncerten.

Vores grundprodukt er dog at arrangere og sælge transporten med rejseleder og det helt rette indhold ift. det pågældende event – f.eks. som simpel bustransport eller som pakkerejse med overnatning. Vores indtjening er den samme, om du køber eventbilletten gennem os eller ej – blot sikrer vi os et tidligt grundlag for at arrangere en tur, når vi sælger begge dele samlet ved f.eks. forudbestilling. Samtidig synes vi, det er god gammeldags service at yde noget uden nødvendigvis at drive rovdrift på kundens penge, panik og behov – sådan vil vi nemlig gerne selv behandles.

KARKON går efter at købe de billetter, vi forventer at skulle bruge til vore gæster – primært ved forhåndsreservation inden et billetsalgs start. 100% garanti for at få billet kan aldrig gives af hverken os eller andre forud for et billetsalg. Én ting er dog altid gældende: Din oplevelse er sikret, hvis vi efterfølgende har lovet det – eller havde vi ikke opnået vores goodwill på markedet gennem mere end 30 år.

Når vi medsælger eventbilletter sammen med vores bustransport, sikrer vi os, at vi har helt styr på, hvilken billet du har fået udleveret. Skulle det således ske, at din billet bliver spist af hunden, forsvinder i flytterodet eller lignende, så ved vi, hvad vi skal gøre for at få dig med til begivenheden alligevel.

Links:

Let forståelig læsning vedr. rettigheder ved billetkøb (FORBRUG.DK)
Hvorfor tage med KARKONs koncertbusser?

Udgivet den

FAQ for begyndere

Skal du bruge bustransport t/r til den store event? Herunder kan du muligvis finde svar på nogle af de spørgsmål, du evt. måtte have vedr. bestilling af transport med KARKONs koncertbusser.

Hvorfor skal jeg bestille min transport med koncertbusserne i god tid?

Koncertbusser fungerer ikke lige som fast rutekørsel. Du står på bussens opsamlingsliste, og der skal planlægges rigtig meget, for at vi kan få koncertbilletter, ruter, opsamlingssteder osv. til at gå op til alle gæsters tilfredshed. Hvis du alligevel ved, du skal med, så lad være med at vente til 3 dage før afgang.

Vi har flere gange oplevet, at der har været for få bestillinger fra et bestemt område med kun en uge inden afgang. Har vi af denne årsag aflyst en rute og givet besked til kunderne, så har vi kort efter fået en del henvendelser fra kunder med: “Jamen, hvorfor er Esbjerg og Kolding (etc.) fjernet som afgangssted? Vi skulle da med, og den har da kunnet bestilles helt fra januar til i går?”

Ja, men vi kunne ikke spå om, hvorvidt der kom flere kunder fra netop Kolding (etc.) i allersidste øjeblik, og vi skal naturligvis give andre kunder besked i god tid, så de har mulighed for at arrangere anden transport. Samtidig har vi også en lejet bus og en chauffør, der en uge i forvejen har brug for at vide, om der skal køres eller ej.

Venter du til allersidste øjeblik med din bestilling, giver det ekstra arbejde for os ift. information til rejsledere og vognmænd og planlægning af ruter. Der skal minimum 25 bestillinger til en bus, og din bestilling kan være afgørende for rutens gennemførsel.

Jeg skal kun bruge transporten den ene vej – hvad koster dét?

Sædet skal stå tomt på ud- eller hjemturen, da det skal være til din rådighed. Derfor er prisen den samme uanset, om du vil benytte sædet én eller begge veje. Du er dog meget velkommen til selv at sælge din bustransport den ene vej – så skal vi nok være behjælpelige med at få ordnet logistikken ift. køberens behov.

Hvorfor synes jeg, det er forholdsvis dyrt at tage koncertbussen fra f.eks. Vejle, når jeg skal til koncert i København?

– fordi sædet i bussen faktisk koster os det samme, om du er fra Aalborg eller Vejle. Vi vælger så at tjene lidt mindre på bustransporten fra Vejle, men vi giver dem fra Vejle samme service og uformelle stemning som dem fra Aalborg – bare ikke i lige så lang tid, desværre.
Og så skal man huske på: Koncertbusser fungerer ikke lige som fast rutekørsel – der skal planlægges rigtig meget, for at vi kan få koncertbilletter, ruter, opsamlingssteder osv. til at gå op til alle gæsters tilfredshed. Forestil dig et puslespil med 1000 brikker, hvor alle brikker er ‘himmel’… bare fordi vi gerne vil yde det rette for dig 🙂

Læs vores prissammenligning her

Hvorfor koster transporten med vores koncertbusser lidt mere end med tyske Flixbus

– fordi vi er Danmarks bedste koncertbusselskab ifølge kunderne.
Med tyske Flixbus kommer du billigt tur/retur med faste opsamlingssteder – her er den dumpede pris i centrum. Det er billigt og formentlig et fint valg for dem, der udelukkende prioriterer prisen.
Tjek lige, at Flixbus har en afgang ved midnatstid efter koncerten – ellers skal du finde tilhørende overnatning, der hurtigt gør den samlede løsning dyrere end vores service.

KARKONs ydelse består af koncertbus t/r, rejseleder og den helt rette stemning i bussen, salg af øl/vand, personlig betjening helt fra bestilling af din rejse og ikke mindst: vores uformelle, personlige service, hvor du f.eks. altid kan komme i kontakt med os – også når du efter koncerten ikke kan finde bussen eller lignende.

Jeg skal sove hos min fætter – kan jeg blive sat af hos ham på hjemvejen?

– gi’r han kaffe… til 40-50 gæster?

Hvorfor er vi langt billigere end DSBs normalpriser fra det meste af landet?

– fordi vi ikke har købt nye IC4 tog, som vi har brugt for mange penge og for lang tid på. Og så er vores indlejede busser faktisk i stand til at køre 🙂
Men er du hurtigt ude, kan du sikkert godt finde en orange billet, der er billigere – medbring selv flag, underholdning og et billede af den Karkon-rejseleder, du savner.

Jeg har firmabil og kan selv køre til koncerten langt billigere?

– det er faktisk en kommentar, vi har fået et par gange fra heldige firmabillister. Svaret kan virke indlysende? Du bør ikke købe en service, du ikke vil have. Tag da den gratis bil og kom afsted – især hvis firmaet også betaler en evt. parkeringsbøde 😉

Hvor er min ene sko?

Skulle du miste en sko til koncerten, kan vi umiddelbart ikke hjælpe dig, men vi vil gerne synes, det er synd for dig, hvis du har brug for det. Du henvender dig blot til rejselederen i bussen.

Med andre ord:

Vi giver dig ekstra krydderi til en fantastisk koncertoplevelse!

Læs vores prissammenligning her

Udgivet den

Hvorfor tage med KARKONs koncertbusser?

Tag med KARKONs koncertbusser til koncert og rejs sammen med en masse andre fans med samme interesse. Vi forlænger din koncertoplevelse og gør det nemt for dig at komme til/fra koncert.

Med vores koncertbusser er det nemt og bekvemt:
Slip for vanskelige/manglende parkeringsforhold, ‘forkerte’ bus- eller togtider til dit behov, hotelovernatning eller trættende hjemkørsel om natten i egen bil. Tænk ikke på, om du får en genstand for meget til at køre bil, eller om du nu har fået sovet nok inden hjemturen om natten.

Med vores koncertbusser er prisen fair:
Det er tit billigst at tage med vores koncertbusser til den store event:
Når du (ud over bekvemmelighederne) tæller alle udgifter til tog, færge, brændstof, brogebyr, parkering, hotel eller andet sammen, er vores priser bestemt konkurrencedygtige og fair.

Vi tilbyder dig en god, personlig service, hvor samvittigheden er i orden.
Vi bruger manuel tid på, at vores uformelle service og produkt fungerer, og man skal ikke sammenligne vores priser med diverse slagtilbud på skæve bus- eller togafgange og manglende personlig kontakt, når man skal til koncert.

Der er en rejseleder med på alle ture, så du kan altid komme i kontakt med én fra bussen eller firmaet, hvis der opstår problemer i løbet af turen – uanset tidspunkt på døgnet.

Læs lidt om prissammenligning her

Tag med Danmarks bedste koncertrejser

 

– Common transport unites the live concert audience –